Vi søger igen flere .NET webudviklere

Din rolle

Du binder backend og frontend sammen

Som udvikler med fokus på CMS spiller du en central rolle i udviklingsprocessen, da det er dig der binder backend og frontend sammen. I rollen vil du løbende samarbejde med kunden om at opbygge den færdige webløsning. Det kan være både websites, webshops, webportaler og lignende. Derfor er det vigtigt, at du er serviceorienteret og værdsætter tæt kundekontakt, samt at du kan lide at deltage i analyse – og specifikationsarbejde.

Dine kompetencer

Du har solid erfaring med generel webudvikling

  • Du har solid erfaring med generel webudvikling – og gerne CMS systemerfaring
  • Du har styr på .NET og synes, integration mellem systemer er interessant
  • Du har erfaring med Angular, React eller Vue
  • Du har erfaring med Grunt eller Gulp
  • Du har erfaring med Foundation eller Bootstrap
  • Du har forståelse for robust og vedligeholdelsesvenlig systemarkitektur
  • Du har forståelse for almenkendte designprincipper og udviklingsmetodikker

Det er primært din erfaring fra tidligere projekter der bliver lagt vægt på, men du må gerne være uddannet ingeniør, datamatiker, datalog eller tilsvarende. Vi lægger vægt på, at du kan dokumentere din erfaring gennem projektreferencer.

Vi tilbyder

Dygtige og erfarne kolleger

Hos Twins vil du indgå i et team af fagligt kompetente og dedikerede medarbejdere med kompetencer inden for design, frontend-udvikling, backend-udvikling og kommunikation.

Vi tør godt love dig, at du får ekstraordinært dygtige, ansvarsbevidste og imødekommende kolleger!

Om Twins

Webbureau med udsigt til Mølleåen og udstrakt selvstændighed

Twins Solutions er et webbureau, der primært udvikler løsninger med Umbraco og Dynamicweb. Vi er et rent Microsoft bureau, der udvikler i C# med MS SQL Server.

Vi bor i Lyngby i den Gamle Tekstilfabrik i lyse lokaler med udsigt til Mølleåen – kun få minutter fra Lyngby Station. Vi består i dag af 15 medarbejdere. Vi lægger vægt på en god arbejdsdag, imødekommenhed og snusfornuft.
Vi tror på, at opgaverne løses bedst af den enkelte medarbejder. Derfor ansætter vi mennesker, der trives med stor bredde i opgaverne og udstrakt selvstændighed.

Vil du vide mere

Kontakt

Rune Peter Olsen
+45 2637 7915

eller send CV og ansøgning til rekrutteringskonsulent Andreas Theis på mail: ath@twins.net. Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtale.